Teilnehmerinformation:
Nose work kursus ved Sanne Andersen
Nose Work kursus
Kl. NW1/NW2 niveau med afholdelse af en uofficiel NW1 prøve
· Kunne du tænke dig at få en erfaren NW instruktør til at kigge på dig som fører og din hunds søgearbejde?
· Kunne du tænke dig at få nogle tips og ideer til hvad lige præcis DU skal gøre for at blive bedre eller sågar klar til din første NW prøve?
· Kunne du tænke dig at prøve en uofficiel Nose Work kl1 prøve?
Denne kursusweekend samler vi det hele til dig. Vi blander teori og praktik, således at du vil blive styrket i din rolle som fører, men også få større tillid til den hund, du søger med. Begge dele super vigtige, hvis man ønsker at begive sig ud i at prøve en NW prøve. Du vil få tips og ideer til, hvad lige præcis I skal træne videre på eller være opmærksom på.
Vi prøver sammen en uofficiel NW prøve med alle 4 momenter. Efter prøven vil vi have en gennemgang af søgene, hvordan duftkilderne var placeret og hvilke udfordringer der var rent færtmæssigt. Vi vil tillige kigge på, hvor de største udfordringer for hver enkelt lå. Vi vil bl.a. arbejde med følgende emner: En god start, hundens motivation og fokus i søget, synes hunden at duften bare er det bedste i verden?, din rolle som fører, selvstændighed i søget? hvordan skal vi læse hundens signaler?, Hvad skal vi huske/være opmærksom på som fører, når man går til NW prøver?
Din instruktør er: Sanne Andersen, Lorup Hundecenter, brænder for NW og har mere end 10 års erfaring på udelukkende dette område – både som instruktør i eget regi og som uddanner af nye NW instruktører. Hun startede med NW, inden det overhovedet så sin begyndelse i Danmark. Hun er selv uddannet/certificeret Nose Work instruktør (CNWI) hos grundlæggerne af NW i USA – nemlig K9 Nose Work®/NACSW™. Hun har arbejdet tæt sammen med de bedste læremestre fra USA bl.a. – Ron Gaunt (én af de store grundlæggere af NW i USA), Fred Helfers - begge med over 35 års praktisk erfaring inden for politiet- samt en perlerække af de allerbedste inden for nose work fra USA og Sverige. Sanne er tillige uddannet NW dommer i Sverige, og har senest uddannet de første NW1 dommere i regi af Schæferhundeklubben for Danmark. Med i erfaringsbagagen er Sanne tillige uddannet generel instruktør og adfærdsbehandler af hunde, og har arbejdet med problemhunde i mange år.
Sanne deltager jævnligt i de store Nose Work Camps i USA med NACSW. Hun er selv konkurrenceaktiv i kl3 i Sverige med sin yngste hund Amy. Ud over den lange og dybdegående erfaring inden for Nose Work, har Sanne også arbejdet inden for specialsøg med detektering af diverse skadedyr.
Der skal betales på mobil pay 61451629 ( Anders )Senest den 25/9-2024
1700,- med hund
1100,- uden hund
Der forplejning med i prisen.
Spørgsmål er i velkommen til at kontakte Dorthe larsen Agesen 42336717
Ergebnisse sind nur eingeloggt sichtbar. Jetzt einloggen